Virksomheder i vækst

Når din virksomhed er nået til vækstfasen, har den bevist, at den bygger på en bæredygtig idé, men hvad skal der så ske?

Baagøe Schou ved præcis, hvilke processer og beslutninger du står overfor, når du fortsat skal sørge for at skabe vækst i din virksomhed. Nogle af de væsentlige er:

  • Økonomistyring
  • Strukturændring
  • Udvidelse og effektivitet

Når din virksomhed er i vækst, er det ensbetydende med en stigende afsætning. Derfor står du overfor at skulle beslutte, om du skal ansætte flere medarbejdere, udvide produktsortimentet eller positionere dig på flere markeder. Som revisorer med speciale i virksomheder i vækst kan vi rådgive dig om, hvilke konsekvenser der er forbundet med virksomhedens nuværende og fremtidige handlinger.

Nedenstående gennemgår vi nogle af de overordnede emner, som du skal forholde dig til i forbindelse med din virksomheds vækstfase.

Økonomistyring

Under virksomhedens vækst er økonomistyringen meget vigtig, da budgetter, budgetopfølgning og regnskaber kan være medvirkende til at afdække mange af de faresignaler samt de muligheder, du som ejer skal forholde dig til.

Derfor er det en god idé at få revisorassistance i forhold til at planlægge, gennemføre og kontrollere virksomhedens handlinger for derved at sikre, at disse handlinger bliver udført i overensstemmelse med virksomhedens økonomiske mål.

Vil du gerne håndtere din virksomheds styringsprocesser, så virksomhedens økonomiske målsætninger opfyldes?

Strukturændring

I en virksomheds vækstfase kan behovet for en strukturændring opstå, hvilket ofte indebærer en overgang fra drift i personligt regi til selskabsregi eller fra et personligt ejet selskab til en holdingstruktur. Uanset virksomhedens størrelse er strukturændring ofte en stor beslutning, og derfor er det forud for beslutningen væsentligt at kende valgmulighederne og deres konsekvenser.

Baagøe Schou kan med fordel involveres i en eventuel beslutning om strukturændring. Med vores ekspertise sikrer vi, at væsentlige områder nøje gennemgås, inden beslutningen tages, herunder; virksomhedens idégrundlag og potentiale, aftaleforhold mellem flere ejere, hæftelsesforhold samt skattemæssige muligheder og begrænsninger.

Skal vi hjælpe dig med at få gennemført en fornuftig strukturændring?

Udvidelse og effektivitet

I takt med at din virksomhed vokser, skal der træffes beslutninger om udvidelse, og de udvidelser skal være effektive. I den forbindelse opstår der mange spørgsmål; hvem og hvor mange flere skal der ansættes? Skal virksomheden positionere sig på andre markeder? Eller skal virksomheden koncentrere sig om at skabe flere produkter eller produktvarianter? Og det store spørgsmål hertil er; hvordan hænger regnskab og finansiering sammen med eventuelle udvidelser?

Hos Baagøe Schou hjælper vi dig med at holde fokus, således at din virksomhed fortsat kan vokse og accelerere i vækst.

Har du brug for sparring eller kompetent rådgivning om, hvor du skal fokusere for fortsat at skabe vækst?

Mangler du rådgivning og overblik, der fortsat kan skabe vækst i din virksomhed?

Vi er din økonomiske sparringspartner, coach og rådgiver, og vi er bevidste om, hvilke udfordringer du står overfor. Vi har gennem mange år hjulpet virksomheder gennem vækstfasen. Det har skabt solide kompetencer og en dyb forståelse for, hvordan vi hjælper dig med din virksomheds udfordringer og muligheder, så det fulde potentiale i vækstfasen opnås.

Vi er klar til at tage en uforpligtende snak med dig. Kontakt os gerne på +45 35 24 59 24 allerede i dag.

Udefinereret