Going concern i en omskiftelig verden - Ledelsens vurdering af going concern

Del 1/3: Som virksomhedsejer skal du forholde dig til, om din forretning kan klare økonomisk uro og usikkerhed. I første del af vores artikelserie om going concern ser vi nærmere på ledelsens vurdering af going concern.
Vi befinder os i en omskiftelig tid for virksomhederne som følge af toldkrig, usikre aktiemarkeder og krigen i Ukraine for blot at nævne nogle.
I den forbindelse er det væsentligt for virksomhedsejere og virksomhedsledelser at forholde sig til, hvordan sådanne forhold påvirker virksomhedens regnskabsaflæggelse og særligt risikoen for, at virksomheden ikke har finansielle resurser til at fortsætte på langt sigt.
Du kan i en serie på 3 artikler læse mere om going concern og kravene til årsregnskabet samt ledelsens og revisors forpligtelser forbundet hermed.
Første del i artikelserien omfatter ledelsens ansvar ved vurdering af going concern.
Going concern-begrebet
Going concern er en grundlæggende forudsætning i årsregnskabsloven og dermed også for regnskabsaflæggelsen. Going concern betyder, at virksomheden vil fortsætte driften i en overskuelig fremtid uden hensigt eller nødvendighed for likvidation, ophør eller væsentlig nedskalering.
Ledelsen er ansvarlig
Det er ledelsen i en virksomhed, som er forpligtet til at drive virksomheden ansvarligt. Det er samtidig ledelsen i virksomheden, som har ansvaret for at aflægge et årsregnskab, som giver et retvisende billede af virksomhedens aktivitet og finansielle stilling.
Når ledelsen aflægger årsregnskab for virksomheden, forudsætter årsregnskabsloven, at virksomheden vil fortsætte driften eller, ”at virksomheden er en going concern.”
Opstår der en situation, hvor virksomheden ikke kan fortsætte driften, eller det er besluttet, at virksomheden ikke skal fortsætte driften, skal ledelsen være særligt opmærksom på, hvordan aktiver og passiver skal indarbejdes i årsregnskabet.
For eksempel har anlægsaktiver ikke nødvendigvis fuld værdi, når de ikke generer indtægter i fremtiden, og varelageret kan være svært at omsætte, hvis ikke virksomheden fortsætter som normalt. Værdien af aktiverne kan således være markant anderledes fra normale regnskabsprincipper, hvis ikke driften fortsættes. Ligeledes kan der være forpligtelser, som først ved ophør bliver reelle.
En verden i forandring
Langt de fleste virksomheder har ingen udfordringer med virksomhedens fortsatte drift, og som en naturlig del af styringen af virksomheden udarbejdes der løbende budgetter og forecasts. I en stabil verden, hvor virksomheden påvirkes af sædvanlige faktorer, kan årlige budgetter og periodisk budgetopfølgning være et tilstrækkeligt værktøj til at følge virksomhedens udvikling – også i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen.
I en omskiftelig verden derimod, hvor grundlæggende forudsætninger for global samhandel ændres markant, fx ved ændringer i toldsatser og renteniveauer, kan det kræve hyppigere opfølgning af virksomhedens økonomiske udvikling.
Som et eksempel kan den aktuelle ”toldkrig” og heraf afledte begivenheder medføre, at enkelte virksomheder får udfordringer.
Eksempler på dette er:
- Told på store ordrer til USA, som allerede er aftalt, men ikke er leveret
- Mindre salg som følge af prisstigninger forårsaget af told
- Mindre salg på grund af usikkerhed hos forbrugerne
- Større usikkerhed og dermed øgede krav fra kreditinstitutter i forbindelse med finansiering af driften
For de fleste virksomheder kan påvirkningerne håndteres, men for enkelte kan de store og pludselige påvirkninger være så omfattende, at der kan opstå usikkerhed om den fortsatte drift. Dette kan gøre hyppigere opdatering af budgetter og opfølgning på kreditfaciliteter nødvendig.
Kommende artikler
I de kommende artikler vil vi rette fokus mod, hvordan going concern afspejles i årsregnskabet og revisors rolle i relation til going concern begrebet.