Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der indeholder flere væsentlige ændringer på skatteområdet.

Virksomheder, der udarbejder sit årsregnskab efter årsregnskabslovens regler fra regnskabsklasse C og op, har i henhold til Årsregnskabslovens §§ 137 b-137 e pligt til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Regeringen har varslet en ændring af boafgiften, som kan få stor betydning for familier med større formuer.

Når der drives en virksomhed i personligt regi, giver skattelovgivningen mulighed for beskatning efter forskellige ordninger. Virksomhedsordningen bringes ofte i spil, men er der tale om en virksomhed, hvor driften består af udlejningsaktiviteter, skal man være særligt opmærksom.

Det nye regeringsgrundlag lægger op til en række ændringer på skatte- og afgiftsområdet.

Når ledelsen og revisor underskriver virksomhedens regnskab, er fokus, at regnskabsbrugeren får den nødvendige information. Det kaldes, at regnskabet giver et retvisende billede. For at revisor kan konkludere, om regnskabsbruger får den nødvendige information, skal revisor også vurdere, om der er opstået begivenheder efter balancedagen, som det er nødvendigt, at regnskabsbrugeren får kendskab til.

De fleste virksomheder tænker ikke på sig selv som en mulig brik i hvidvask. Men praksis viser, at helt almindelige virksomheder kan blive brugt til at flytte penge, skjule ejerforhold eller gennemføre betalinger, der ikke har et klart forretningsmæssigt formål.

De fleste virksomheder tænker ikke på sig selv som en mulig brik i hvidvask. Men praksis viser, at helt almindelige virksomheder kan blive brugt til at flytte penge, skjule ejerforhold eller gennemføre betalinger, der ikke har et klart forretningsmæssigt formål.

Virksomhedens forpligtelser er ikke bare tal og oplysninger i årsregnskabet. Forpligtelserne er udtryk for virksomhedens gæld og risici som følge af øvrige hæftelser, hvilket oftest er vigtig information for regnskabsbrugeren. Derfor er det afgørende, at virksomhedens forpligtelser håndteres korrekt i årsregnskabet.

Folketinget vedtog den 2. december 2025 udskydelsen af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed efter bæredygtighedsdirektivet (ændringsloven). Vedtagelsen implementerer stop the clock-direktivet i årsregnskabsloven (ÅRL).

Kravet om ESG-rapportering for større danske virksomheder i form af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) har de seneste år skabt stor forvirring blandt danske virksomheder.

Artiklen er en opfølgning på artiklerne ”Budget – fra strategi til styring” og ” Budget ved iværksættervirksomhedens etablering og opstart”. Denne artikel sætter fokus på formålet med og udfordringer ved budgetter hos iværksættervirksomheder i drift.

Valgkampen har fået en række af Folketingets partier ud af busken i forhold til begrebet formueskat.

Med risikoen for prisstigninger på fx fitnessabonnementer synes der dog at være udsigt til et mindre ”vægttab” i tegnebogen. Dette skyldes, at motionister i 2026 kan trække en del af motionsregningen fra i skat.

Marts måned får ofte stor opmærksomhed. Oftest ikke pga. forårets komme, men nok nærmere fordi årsopgørelsen for det forgangne indkomstår bliver tilgængelig. I 2026 er dette ingen undtagelse, da årsopgørelsen for indkomståret 2025 kommer ultimo marts 2026.

Denne artikel sætter fokus på koncernregnskabspligt. Artiklen er en efterfølger til artiklen ”Årsrapporter og regnskabsklasser”.

Årsregnskabsloven opdeler virksomheder i regnskabsklasserne A, B, C (mellem og stor) og D. Inddelingen afgør, hvor omfattende en årsrapport virksomheden skal udarbejde, og hvilke oplysninger der skal gives i årsrapporten. Jo større virksomheden er, og jo mere interessant den er for omverdenen, desto flere krav stilles der til årsrapporten.

Mange boligejere har efterhånden modtaget deres endelige ejendomsvurderinger for 2022. For nogle har vurderingen givet anledning til spørgsmål – og for andre til frustrationer. Systemet er komplekst, tidsfristerne korte, og mulighederne for at klage er begrænsede. Her er det vigtigste, du bør vide.

Denne vejledning dækker satserne og reglerne for 2026 (medmindre andet tydeligt fremgår af teksten) for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland i de fleste situationer, man kan komme ud for.

Denne artikel sætter fokus på budgettets rolle i virksomhedens opstartsfase. Artiklen er en efterfølger til artiklen ”Budget – fra strategi til styring”.

Med aftale om finansloven for 2026 blev regeringen og Det Konservative Folkeparti enige om at gennemføre nogle ændringer på skatteområdet. De aftalte ændringer fremgår af et udkast til lovforslag. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget inden så længe, og det bliver næppe en langvarig proces at få forslaget vedtaget.

Har selskabet haft et godt 2025 eller måske ovenikøbet et bedre år end forventet tilbage i november 2025, så kan det måske betale sig at handle hurtigt. Indtil den 1. februar 2026 er det nemlig muligt at lave en frivillig indbetaling af selskabsskat, og det kan spare selskabet for unødvendige renteudgifter.

Er du opdateret på de regulerede beløbsgrænser i skattelovgivningen 2025-2026?

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2025 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2025 også ske i perioden 1. januar 2026 – 1. juli 2026. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.