COVID-19

I denne tid, hvor store dele af det danske samfund er lukket ned, har vi i Baagøe Schou, som resten af landets virksomheder, indført en række forholdsregler for at passe på vores kunder og medarbejdere, og sikre at COVID-19 ikke spredes unødigt hurtigt. Vi har derfor i en periode valgt, at vore medarbejdere i stort omfang arbejder hjemmefra, ligesom de fleste fysiske møder er erstattet af telefonmøder og møder via internettet.

Vores kontor er fortsat åbent i kontortiden, og derfor kan vi fortsat modtage regnskabsmateriale mv. fysisk, men vi anbefaler, at I kontakter den konkrete medarbejder eller vores reception (på 35 24 59 24), inden et evt. fremmøde på kontoret.

Vi kan således i stort omfang arbejde som vi plejer uden at gå på kompromis med eller overtræde vejledninger og regler fra myndighederne, og vi er fortsat tilgængelige pr. telefon og mail, som hidtil.

Udover arbejdet med at rådgive om erhvervs- og formueforhold samt assistere med årsrapporterne, er vores rådgivning og assistance i disse dage blevet betydelige påvirket af situationen.

Et enigt Folketing har indgået flere aftaler, der udelukkende handler om – uanset politisk opfattelse – at gøre det nemmere for os alle. Disse aftaler omfatter blandt andet:

  • Udskydelse af betaling af skatter og moms (likviditet)
  • Særlig støtte til selvstændige (hvis indtægtsgrundlaget forsvinder)
  • Kompensation for faste udgifter (f.eks. husleje)
  • Lønkompensation (for løn til de ansatte)
  • Kompensation for aflysninger (arrangementer, der ikke kan gennemføres)
  • Sygedagpenge (der kan fås fra første dag)
  • Bedre lånemuligheder i banken (nemmere adgang til likviditet)
  • Statsgaranterede lån (f.eks. til studerende)

Ovenstående er alt sammen et udtryk for ønsket om, at alle i samfundet skal stå sammen og hjælpe hinanden, og derfor er vi naturligvis også parat ved mail og telefon for at rådgive og hjælpe når de nye tiltag skal udmøntes i praksis.

Vi har lavet et kort oversigtsark over de muligheder, som vi forventer de fleste af vore kunder vil kunne anvende. Kontakt os derfor for yderligere information og assistance omkring ordningerne.

Vi håber dette er med til at hjælpe alle vore kunder gennem disse økonomisk svære tider, og er som nævnt parat til at hjælpe hvor vi kan.